Vang 75, 3790 Hasle, Bornholm
Nogle grunde sælges. Andre venter på den rette køber. Denne grund har ventet længe nok. I det historiske fiskerleje Vang – på Bornholms rå og naturdramatiske vestkyst – udbydes nu formentlig øens største og mest velbeliggende byggegrund: næsten 1.750 kvadratmeter, beliggende midt i landsbyen, på skråningen der fører direkte ned til havnen, med fri vestvendt udsigt over Østersøen. Det er en sjælden mulighed for den køber, der ønsker at skabe noget varigt i et af Danmarks mest særegne landskaber.
Stedet
Vang er ét af de ganske få steder i Danmark, hvor granit, hav og vild natur mødes i ét sammenhængende hele. Den karakteristiske Vang-Granit har formet både terrænet og lokalhistorien siden slutningen af 1800-tallet, hvor stenbrudsdriften satte sit præg på hele kyststrækningen. I dag er det industrielle eftermæle omdannet til et af Bornholms mest eftertragtede friluftsområder med vandrestier, mountainbikeruter og klatreoplevelser direkte fra matriklen.Grunden er beliggende bogstaveligt talt i hjertet af Vang. Den kuperede grund – med plateauer fra tidligere tiders kartofelmark – tilbyder en naturlig terrænform, der inviterer til en arkitektur i samspil med landskabet frem for imod det.
Udsigten
Fra grunden er der fri vestvendt udsigt over Østersøen. Her finder du aftensolens refleks på vandet, skibstrafikkens stille passage i horisonten og – mod nord – silhuetten af Hammershus, Nordeuropas største borgruin. Sverige anes i det fjerne på klare dage. Det er en udsigt, der ikke blot beskrives; den opleves.
Naboerne og nærmiljøet
Vang Havn er inden for direkte gangsafstand fra matriklen. Her finder du plads til din båd, frokostrestauranten Lunch – drevet af det erfarne værtspar fra Restaurant Le Port – samt Café Solvang og en sandstrand. Afstandene er behagelige: Hammershus igennem Skovlyngen ligger under 4 km mod nord. Allinge, hjemsted for Folkemødet, er 6 km væk. Hasle – med røgeri, dagligvareindkøb og populært havnebad – ligger 9 km mod syd.
Byggemuligheder
Grunden er beliggende i Byzone og er omfattet af lokalplanen fra 2022. I det gældende delområde B er der mulighed for bebyggelse med op til 40 % bebyggelsesprocent og en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. Matriklen egner sig til nyopførelse af såvel fritidsbolig som helårsbolig.
Oplysninger
Kontantpris
4.500.000 kr.
Grundareal
1.727 m²
Forsyning
XXXX
Afstand til vand
70 m
Billeder


















